Du kan få råd til lidt ekstra sjov til afterskiing, hvis du lader benzinbilen stå og kører på skiferie i en elbil. Det er nemlig markant billigere at tage elbilen. Det viser en beregning foretaget mellem en Tesla, en Volkswagen ID.4 og en benzindrevet Peugeot 208. Og der er altså rigtig mange penge at spare i elbilen.

Skal du på skiferie i den kommende tid, så er det ikke lige meget, om du kører i en el- eller benzinbil. I hvert fald ikke, hvis du vil have lidt flere mønter i lommen til skiliften eller afterskiing. Sammenligningsportalen Samlino.dk har regnet på, hvad ruterne koster fra København til tre populære skidestinationer, Zell Am See i Østrig, Trysil i Norge og Val Thorens i Frankrig. Og der er altså mange penge at spare. Det er nemlig op 179 procent dyrere at køre i en benzindrevet Peugeot 208, end hvis du kører Tesla Model 3, og lader på mærkets egne ladestandere.

Så meget koster turen

Hvis du ejer en af de mest solgte benzinbiler, Peugeot 208, og planlægger en tur fra København til Val Thorens i Frankrig på 3.190 kilometer, løber omkostningerne op til omkring 3.023 kroner. Det er godt 179 procent dyrere, svarende til en prisforskel på 1.938 kroner, end hvis du har en Tesla Model 3 parkeret i garagen.

Kør-selv-vinterferie – her er de fire bud

Mads Bukholt, forsikringsansvarlig hos Samlino.dk, påpeger:

Elbiler er utvivlsomt mere økonomiske i drift, men det er vigtigt at huske, at under skiferier kræver det en smule mere planlægning. I de nordiske lande er der generelt gode lademuligheder, men situationen er dog anderledes i alperne. Selvom der er gode lademuligheder på vej til destinationen, kræver det nøje planlægning at finde den optimale opladning, inden du bevæger dig op i bjergene, siger han og fortsætter:

Dette betyder også, at opladningen af elbilen tager længere tid, cirka 25 minutter pr. stop ved lynladestationer. Derfor er det fornuftigt at undersøge ruten for tilgængelige ladestationer, eventuelt ved hjælp af en app, før du tager afsted. Selvom elbiler generelt er mere økonomiske at køre, kan benzinbiler være mere tidsbesparende, da de tankes hurtigere og har flere tilgængelige tankstationer.

Klar til vinter? Her er de vigtigste tips

Ifølge Samlino koster turen i en Tesla Model 3 bare 1.085 kroner, mens en Volkswagen ID.4 skal bruge 2.169 kroner. Forskellen er, at Samlino sætter en kWh til 2,25 kroner for en Tesla Model 3, mens den er sat til 4 kroner. I regnestykket koster det 13,36 kroner per liter at tanke en Peugeot 208 på turen til Val Thorens, og er opgivet til at køre 14,1 km/l. 

Kør selv ferie til Zell Am See og Trysil

På en skiferie til Østriske Zell Am See, hvor turen er 2.362 kilometer, skal du forvente at betale 804 kroner for strøm til Tesla'en, mens den koster 1.606 kroner i ID.4 og 2.238 kroner. Vil du heller nordpå mod Trysil i Norge, så skal du forvente at turen, som 2.568 kilometer, koster 873 kroner i Tesla Model 3, 1.746 kroner i Volkswagen ID.4 og 2.113 kroner i Peugeot 208. Her regner Samlino nemlig med, at en liter benzin koster 11,63 kroner i Norge. 

Den oversete fare: Kører du også med forkert dæktryk?

Opladningspriser varierer afhængigt af land, udbyder og om du har et abonnement eller ej. Samlino.dk's beregninger tager udgangspunkt i en pris uden abonnement .Transportomkostninger omfatter dog ikke kun brændstof eller el. Har du derfor planlagt en lang kør-selv-ferie til destinationer som Frankrig eller Italien, bør du også tage højde for og medregne andre udgifter såsom færgebilletter og ikke mindst vejafgifter.

Det er altid en god praksis at kigge forbi værkstedet for at sikre, at bilen er i optimal stand. En vigtig pointe at huske er, at enhver form for modstand vil påvirke batteriets ydeevne i elbiler. Men også forkert dæktryk eller slidte bremser kan øge modstanden under kørslen, uanset om det er en elbil eller benzinbil, fortæller Mads Bukholt.