Kinesiske elbiler vælter jo snart ind over landet og er du lidt skeptisk kan du tygge det i dig igen, for en af dem er Polestar 2, ejet af kinesiske Geely, der også ejer dets tidligere modermærke Volvo, hvis tunede versioner i sin tid adlød navnet Polestar. I dag er Polestar et selvstændigt mærke, som kun laver elbiler. 

Gedigen kineser – test af elbilen Aiways U5

Polestar 2 glimrer ved at være en designmæssigt skarpt skåret vogn, der føles solid, men i kabinen falder man straks over en pudsighed. En kæmpe midterkonsol. 
Det er atypisk for elbiler, der altid er bygget med et stort fladt batteri i bunden og har motoren placeret mellem de hjul, den driver. Typisk er kabinen i elbiler derfor også ofte med fladt gulv og en minimal midterkonsol.

Den smukke søster – Volvo C40

Den ret høje og ret brede midterkonsol i Polestar 2 er et levn fra dinosaurusbiler, hvor dens formål typisk er at skjule gearkassen og måske en kardanaksel til baghjulene. I Polestar lader det til, at dens vigtigste formål blot er at holde gearknoppen, som i øvrigt heller ikke er nødvendig i en elbil - mange elbiler har blot trykknapper til at styre, om man vil køre frem eller tilbage. Så også dette er et levn fra fortiden.

Det skyldes nok, at Polestar vil være en drivers car, altså en vogn, som giver dig god, gammeldags køreglæde. Husk på, at Polestar startede som en tunet Volvo, og for at leve op til navnet skal den tale til entusiasterne, dem, der er vant til sportsvogne med baghjulstræk og bred kardantunnel, som jo også har den fordel, at du sidder intimt. Eller også er det simpel praktik, da Polestar 2 vist nok har lånt en del dele og teknik fra Volvo XC40, og midterkonsollen fulgte så bare med over.

Den grønne svensker – Volvo XC40 Recharge Twin

Kører dejligt 
Lykkedes det så at lave en drivers car, som kan yde Polestar-navnet retfærdighed? Ja, til fulde i firehjulstrækversionen af Polestar, hvor du selv på en fedtet regnvejrsvej bliver sendt afsted med lynets hastighed, godt hjulpet på vej at de to elmotorens reaktionsevne og direkte træk på alle fire hjul, der har cirka 100 hestekræfter hver at lege med. De i alt 408 hestekræfter og 660 Nm sender dig afsted til 100 km/t på 4,7 sekunder.
I parentes bemærket kan du med en opdatering lige få 68 hestekræfter mere. Det koster kun 7500 kroner.

Hurtigere end et Happy Meal – Hyundai Ioniq 5

Men mindre kan også gøre det, syntes Polestar. Vi kører billigversionen til 325.000 kroner, som leveres med kun én motor mellem forhjulene og en halvt så tynd overarm på 231 hestekræfter og 330 Nm, nok til at nå 100 km/t på 7,4 sekunder.

Mangler motoren
Den har dog ikke helt samme ivrige køreglæde, men kører og føles som enhver anden middelstor, lettere forhøjet luksusbil med forhjulstræk. Det vil sige at den afleverer kræfterne med blød hat og kører ligeud, når du fx drejer for hurtigt rundt ind en regnvåd rundkørsel. I forhold til dobbelmotorversionen er den noget mere civiliseret og afdæmpet.

Til gengæld får du flere batterikilometre, WLTP-normen siger 68 kilometer mere i forhold til dual engine-versionen, men de to deler dog samme batteri på 78 kWt. 

Revolutionen fra øst – vi tager et første kig på Kia EV6

Den teoretiske værdi ligger på 515-540 kilometer, men da vi overtager vognen, melder den 470 kilometer på det fuldt opladede batteri.
Temperaturen er under frysepunktet, men sådan en elbil bliver heldigvis hurtig varm, især hvis man lige tænder rat- og sædevarmen. Den lave temperatur er dog sammen med en tur på motorvej gift for den kinesisk ejede nordstjerne.

De 470 kilometer synker nemlig til 260 kilometer efter ganske få kilometer på motorvejen. Men Polestar har en smart ny ting, som alle elbiler bør have. Nemlig et barometer, som man finder i menusystemet under Rækkeviddeassistent.

Made in China – elektriske MG ZS EV overrasker positivt
 
Her vises rækkevidden med en top og en bund på en lodret bjælke - øverst er det antal kilometer i tanken, hvis man kører optimalt og nederst et tal for det modsatte. På barometeret vises også den aktuelle rækkevidde.

Barometeret svinger
Vores barometer svinger fra 440 til 260 kilometer, og den aktuelle værdi er på 260, så vi har altså mulighed for ekstra rækkevidde, når vi fx forlader motorvejen eller sænker den høje hastighed, som jo er hårdt for alle elbiler.

Pudsigt nok er rækkevidde-viseren i instrumentpanelet afkoblet den smarte visning og har sit eget bud på rækkevidden, der ligger 100 kilometer over barometerets aktuelle værdi. Polestar melder dog at dette ændres med en snarlig opdatering.

Rækkeviddeassistenten er en fin løsning på elbilernes særegne måde at lagre energien på, hvor man ikke sådan rigtigt ved, reelt hvor mange kilometrer der er tilbage i tanken, kun at det nok er mindre end det, den viser.

I praksis føles barometeret som en ærlig og god løsning. Polestar har et tilpas stort batteri til, at den jo kan bruges til det meste, uden at skulle lade hver dag - men de fleste vil jo nok gøre det fra garagen alligevel.

Ellers er det jo muligheden for at lynlade, hvor Polestar glimrer ved at kunne tage imod 150 kW, der teoretisk giver 100 batterikilometer på ti minutter. De ti minutter kan du så bruge på at se fjernsyn i kabinen. Polestar har nemlig det nyeste Google-Androidstyresystem som består af apps, som det på din mobil, dog er det lidt skørt at DR TV skal hentes via Polestars egen video-app, og ikke DR’s egen app. Det gør, at du lige får en fejlmeddelelse om, at browseren ikke understøttes af DR, men det fungerer altså fint.

Elbil uden bagsiden - brugttest af Tesla Model 3

Koncentrerer vi os lidt om resten af Polestar, så er bagagerumspladsen fin, og med en smart ekstra halv bund, der kan slås op og fungerer som rumdeler. På bagsædet bliver man forkælet af sædevarme, men der er sparsomt med hovedhøjde, hvor lange overkroppe får et problem. 1,83 højt menneske, skraber håret i mod. Bagruden er lidt lille at kigge ud af, og de ellers smarte rammeløse sidespejle virker også lidt klejne.

En Volvo er finere
Ellers virker interiøret ikke så eksklusivt som forventet – en Volvo føles faktisk finere indeni, og banker du på midterkonsollen lyder det af billigt plastik. Til gengæld fungerer det såkaldte one-pedal-drive så fremragende, at man aldrig får brugt bremserne, som kræver et lidt overraskende hårdt tryk på pedalen, for at tage ved.

Men Polestar 2 styres så fremragende med blot speederpedalen, at vi kun to gange på en uge måtte ty til at bremse.

Du sparer for lidt på billigmodellen af Polestar 2 til, at det sådan rigtigt giver mening. For kun 24.000 kroner ekstra får du firehjulstræk og dobbelt op på hestekræfter. Det på bekostning af en mindre rækkevidde på omkring de 68 kilometer, altså i runde tal, hvad der svarer til tre liter benzin eller ca. syv minutter ved en hurtiglader. Husk også, at det jo er samme batteri og du har et barometer, som kan svinge op til 200 kilometer i rækkevidde, alt efter kørestil og temperatur, så de få ekstra kilometre du får ved at spare firehjulstrækket giver jo ikke rigtig mening.

I parentes bemærket koster et anhængertræk svimlende 15.000 kroner.

Du kan jo også spørge dig selv, hvad mon holder prisen bedst ude på brugtmarkedet den dag du skal af med bilen igen - en vogn med 408 hk og firehjulstræk eller en med forhjulstræk og 230 hk?

Se elbiler til salg her.

Læs mere om elbiler:

Elbil uden bagsiden - brugttest af Tesla Model 3

Revolutionen fra øst – vi tager et første kig på Kia EV6

Den smukke søster – Volvo C40

Den grønne svensker – Volvo XC40 Recharge Twin

Hurtigere end et Happy Meal – Hyundai Ioniq 5

Gedigen kineser – test af elbilen Aiways U5

Made in China – elektriske MG ZS EV overrasker positivt