Bør du overveje en koreansk supersedan med 370 hestekræfter, når den er brugt? Svaret burde være let, for Kia Stinger GT kommer med syv års garanti. Men der er alligevel ting, du skal være opmærksom på, så læs med her.

Et koreansk autobahn-missil. Det lyder som en floskel, men Kia Stinger GT var, fra den blev introduceret i 2017, en koreansk supersedan rettet lige i hjertekulen af den tyske bilindustri. Stregerne var lagt af Peter Schreyer. Han er manden, der står bag designet af Audi TT, og udviklingen af Stinger GT blev ledet af den tidligere vicedirektør for BMW’s M-afdeling, Albert Biermann. Det er altså to tunge herre, som om nogen ved, hvordan man skruer en velkørende tysk supersedan sammen. Men nu er det jo sådan, at Kia Stinger GT er koreansk. Og det er en kendsgerning, som i allerhøjeste grad har betydning for dagens opgave – Stinger leveres med syv års garanti, så dagens testbil har faktisk garanti helt frem til 2025. Og så kunne brugttesten jo slutte her, for der er vel ikke noget at bekymre sig for? Narrhh helt så nemt er det ikke, så nu dykker vi ned i den lynhurtige Stinger GT.

Brugttest: Sådan køber du Maserati Ghibli uden bekymringer

Testbilen er til salg hos Max Due og står i deres nye afdeling i Ringsted. Bilen har en 3,3 V6'er med firehjulstræk, er fra 2018 og har kørt 29.000 kilometer, og så koster den 655.820 kroner. V6-motoren med to turboer yder 370 hestekræfter, som kan sende bilen til 100 km/t på 4,9 sekunder. Det er afsindigt hurtigt, men det er ikke kun fartpotentialet, der matcher de tyske konkurrenter. Stinger GT styrer skarpt og præcist på en snæver landevej, mens det avancerede firehjulstræk sender størstedelen af kræfterne til bagenden, så bilen opleves legesyg, uden at det bliver giftigt. Når du så er færdig med at lege, falder den store GT til ro, motoren træder i baggrunden, og du kan nyde det meget udstyr, de bløde lædersæder og den ekstra plads på bagsædet. Kort sagt, så spiller det.

Brugttest: Made in China - Volvo S90 D4

Den sidste olie
Men hvad når det ikke spiller? Lad os starte med motoren, som jo er hjertet i et autobahn-missil. Testbilens store V6’er er avanceret med to turboer, direkte indsprøjtning og en høj ydelse. Derfor er det vigtigt, at den har overholdt olieskift med kvalitetsolie, som fra Kia er sat til 10.000 kilometer eller et år. Det samme gælder for den 2-liters turbomotor, som yder 255 hestekræfter. Der findes også en 2,2-liters diesel med 200 hestekræfter, som kan køre 15.000 kilometer, hvis den har baghjulstræk, eller samme 10.000 kilometer hvis den har firehjulstræk. Generelt er det solide motorer, og det samme gælder for den 8-trins gearkasse med betegnelsen A8R50/A8TR1, som er udviklet af Hyundai/Kia selv.

En italiensk primadonna? Brugttest af Alfa Romeo Giulia

Der er ikke solgt så mange Stinger GT i Europa og specielt i Danmark, men i USA er det en populær model, og her har man oplevet nogle generelle fejl. Blandt andet har mange ejere klaget over vibrerende eller ruskende bremser, som opstår fordi bremseklodserne slider uhensigtsmæssigt på de forreste skiver, så de bliver skæve. Da bremserne leveres af Brembo, er de dyre og et nyt sæt skiver koster 5.035 kroner. Kias pressechef Lene Iversen, forklarer her, at der er forskel på de danske biler og de amerikanske.

Den spansk drengerøv – brugttest af Seat Leon Cupra

De Stinger-modeller, der sælges i Europa, er produceret i Korea. Derfor er der ikke nødvendigvis et sammenfald med issues fra eksempelvis USA, som får deres Stinger-modeller fra fabrikken i Georgia. Ud af 80 registrerede biler i Danmark har vi på reklamation udskiftet bremseskiver (foran) på to biler tilbage i foråret 2018. Den ene bil kørte på daværende tidspunkt som demobil ved en forhandler (1.700 kilometer), og den anden som pressebil ved importøren (7.900 kilometer).

En anden kendt fejl er bilens lakering. Da Kia lancerede modellen, var i det i den smukke Sunset Yellow, mens du skulle betale 9.999 kroner ekstra for andre farver. Problemet er bare, at den flotte gule farve, og også den blå farve Micro Blue har haft tendens til simpelthen at skalle af. I den gule farve har man brugt en maling, som var fremstillet forkert, så selv et lille stenslag kunne slå lakken af. Til trods for Kias stærke garanti, tilbyder de kun fem års garanti med ubegrænset antal kilometer, så du skal kigge lakken godt efter for stenslag eller flager, der falder af.

Den elektriske rumraket - brugttest af Tesla Model X

De få fejl til trods er det svært ikke at blive betaget af den lynhurtige koreaner.