Renault Kadjar 1,2 TCe Zen

|

Det kan godt undre mange, at der har været stilstand i Renaults udvikling af nye modeller. Man kunne faktisk få indtrykket, at Renault var rimelig godt tilfredse med at høste de roser de fik for de populære modeller Clio, Captur og senere den nye Twingo. Men, her i den sidste halvdel af 2015 skal vi da lige love for, at Renault har givet den gas mht. nye modeller. Først blev den nye version af Espace introduceret og viste en helt ny kvalitetsretning fra Renault. Derefter viste man billeder af den kommende Talisman, som skal tage kampen op i den populære firmabilsklasse. Og nu har man så lige haft premiere på den mellemstore SUV Kadjar, som skal hive kunder væk fra den ekstremt populære Nissan Qashqai. Renault mener det alvorligt og ønsker helt klart at holde ved den enorme stigning af markedsandele de fik med bl.a. Clio.

 

Vi har kigget nærmere på den nye Kadjar. Bilen som er søsterbil til førnævnte Qashqai, men som absolut skiller sig ud rent designmæssigt. Og selvom de to biler er søsterbiler, så er der faktisk flere elementer de ikke deler end omvendt.

 

Vores testbil er udstyret med en nyudviklet 1,2 liters benzinmotor med 132 hk. På trods af sin lille størrelse, så præsterer motoren et maksimalt drejningsmoment på 205 Nm, der sammen med de 132 hk gør den ganske adræt. Faktisk skulle man ikke tro, at der var tale om en 1,2 liters motor – men, sådan er det med downsizing og moderne motorteknologi.

Motoren er lækker og udmærker sig ved at være støjsvag. Alligevel har den en skøn lyd, når du kører den ud i gearene ved fuld acceleration. Og selvom den skal slæbe rundt på næsten 1,4 tons Kadjar, så er den forbavsende økonomisk med et gennemsnitligt forbrug på 17,9 km/l.

 

Rent designmæssigt er Kadjar lidt mere dæmpet end sin japanske søster. Men, den er samtidig også mere elegant og se på, hvilket med garanti vil passe til en rigtig stor målgruppe. Samtidig skiller Kadjar sig ud ved at have et design, der fuldstændig ændrer karakter alt efter hvilken farve den har. Der er derfor stor forskel på bilens udtryk, hvis du vælger en rød i forhold til en hvid. Noget meget få biler formår.

 

Indvendigt er der også forholdsvis afdæmpet og langt mere spartansk indrettet end vi ser det hos andre biler i klassen. Dette hænger bl.a. sammen med, at Renault forsøger at samle så meget styring af bilens funktioner på touch skærmen i midterkonsollen. Systemet hedder R-Link og giver dig rig mulighed for at tilpasse bilen efter dine behov. Vil du have en skærm med navigation, radio og visning af luftforureningen udenfor, så vælger du simpelthen det. Vil du hellere have ECO-visning og medieafspilleren vist, så vælger du simpelthen bare det. Systemet virker glimrende og er et stort plus.

 

Kvaliteten af materialerne er rigtig god og Renault holder heldigvis stadig fast i deres bløde materialer til instrumentbordet. En god beslutning som rigtig mange konkurrenter kunne lære noget af.

 

Sæderne er udmærkede, om end lidt mere sidestøtte ville være at foretrække. Pladsen ved bagsæderne er absolut godkendt, hvilket de 450 liters bagageplads også er.

 

Bag rattet vil du med garanti føle dig glimrende tilpas. Du sidder højt, har en god siddeposition og alt indenfor rækkevidde. Der er et godt udsyn og masser af plads omkring dig. Samtidig er køreegenskaberne imponerende gode og du føler faktisk ikke, at du sidder betydeligt højere over vejen, end i en almindelig personbil. Super godt Renault!

 

Prismæssigt begynder Kadjar ved 256.900,- for en Life version med samme 1,2 liters motor, som vi netop har testet (introduceres først lidt senere, red.). Vores testbil var med Zen-udstyr, hvilket bringer prisen op på 293.900,-. Udover den 1,2 liters benzinmotor med 132 hk, er det også muligt at vælge imellem to dieselmotorer, med henholdsvis 110 hk og 130 hk. Sidstnævnte fås med firehjulstræk.

 

Renault har sammen med BOSE lavet en række BOSE Edition modeller, som naturligvis har et større BOSE anlæg installeret. Hvis ikke det er en nødvendighed, så er ZEN så rigelig veludstyret og holder nogle flotte priser.

 

Alt i alt så er Renault Kadjar et imponerende tillæg til Renaults eksisterende modelrække. Kvaliteten af både motor og materialer er god, hvilket så absolut også gælder køreegenskaberne. De opgivede 17,9 km/l havde vi dog svært ved at nå under vores test – men, vælger du at lege med bilens ECO-funktion, er jeg overvist om, at det nok skal være muligt at komme meget tæt på det tal.

 

Renault Kadjar – en virkelig god tilføjelse til modelrække og så absolut det rigtige valg, hvis du gerne vil skille dig ud fra de ekstremt mange Qashqai modeller, der kører rundt på vejene.

Biltorvets vurdering

menu Motor og transmission Design Kabinekvalitet Plads Køreegenskaber
menu Forbrug Begrænsede modeller med 4WD og automatgear

Specifikationer

R4/16v
-
132
-
205
Forhjulstræk
6M
190
-
-
17,9
14,6
-
450
1.380

Renault Kadjar på biltorvet.dk

Renault Kadjar 1,2 TCe 130 Zen
År 2017 5672 Broby
DKK 249.900
År 2017
5672 Broby Mehlsen Automobiler A/S
År 2017 130 HK 17,9 km/l SUV
Renault Kadjar 1,5 dCi 110 Zen
9.000 km År 2017 6950 Ringkøbing
DKK 249.900
9.000 km År 2017
6950 Ringkøbing Bjarne Nielsen A/S
9.000 km År 2017 110 HK 26,3 km/l SUV
Renault Kadjar 1,5 dCi 110 Zen
8.000 km 2017/2016 7400 Herning
DKK 249.900
8.000 km 2017/2016
7400 Herning Bjarne Nielsen A/S
8.000 km 2017/2016 110 HK 26,3 km/l SUV
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev