Dacia Jogger er navnet på den nyeste familiebil fra Dacia. Med en længde på 4.55 meter er det den længste Dacia i modelrækken - en ægte familiebil med plads til syv voksne.

Forestil dig, at du giver en rumænsk bildesign-studerende en opgave. Han eller hun skal smelte den gamle Volvo XC90 sammen med en V70 – og så skal den være billig. Helt sådan er det nok ikke gået til, da Dacias nye gadekryds blev skabt – men det vildeste er, at det virker.

Elcyklen eller den her – vi kører Dacia Spring, Danmarks billigste elbil

Dacia Dogger hedder den, og den skal tage over efter både Dacia Logan MCV og den afskyelige, men populære Dacia Lodgy. Dacia beskriver selv Jogger som en stationcar med udseende som en SUV, og praktikalitet som en MPV.

God plads til den sammenbragte familie
Dacia Jogger er 4,55 meter lang med en imponerende akselafstand på hele 2,9 meter og en frihøjde på 20 cm, som er bedre end flere SUV’er. Det betyder, at bilen nemt rummer op til syv personer, perfekt til den moderne, sammenbragte familie. De to bagerste sæder er individuelle og kan foldes ned eller tages helt ud. Gør man det har man plads til 708 liter bagage. Folder man også anden sæderække ned, har man plads til 1.819 liter bagage.

Da Jogger jo er en rigtig familiebil, skal der jo også være en masse fralægningsplads - og det er der. Hele 24 liter i kabinen, der også rummer op til seks kopholdere.

Nu skal du ikke nøjes mere – Dacia Sandero er blevet god nok

Har man brug for at transportere ting på taget, fås Jogger med den smarte tagræling, der enkelt kan transformeres til tagbøjler, som kan klare 80 kilo vægt.

Bedre sæder
Bag rattet ser man en førerplads, som man måske kender det fra den helt nye Dacia Sandero, som Jogger deler platform med. Du kan altså forvente dig seks airbags, samt en række aktive sikkerhedssystemer.  

Sæderne er af en helt ny konstruktion, der yder langt bedre støtte end tidligere med væsentlig bedre ergonomi. Førersædet er højdejusterbart, og rattet kan både justeres i dybden og i højden, så man kan finde den optimale kørestilling.

Renault Kangoo bliver sejere - og udrydder Dacia Dokker

I Jogger har man tre forskellige muligheder, når det handler om multimediesystemer. Indgangsmuligheden er Media Control, som anvender din egen mobiltelefon, der monteres ved instrumentbordet. Går man op i udstyrsniveau, så er der to systemer, der benytter en integreret skærm, Media Nav og Media Display. Begge har navigation og Android Auto og Apple CarPlay som standard.

Bedre sikkerhed
Takket være CMF-platformen, som Jogger er bygget på er den aktive og den passive sikkerhed forbedret. Emergency Breake Assist er standard, men kun mellem 7- 170 km/t ved kørende køretøjer og fungerer mellem 7-80 km/t for køretøjer, der holder stille, så den bremser altså ikke for cyklister eller fodgængere.  Desuden er der blind vinkel assistent, som er aktiv mellem 30-140 km/t. Det er samme teknologi, vi har set i den nye Sandero, som inkasserede sølle to stjerner i Euro NCAP.

Pivringe – usædvanlig hård kritik af Dacia Sandero i crashtest 

Som noget helt nyt lanceres Jogger også i en Limited Edition, der er lidt off road-agtig. Den hedder Extreme, og kendetegnes blandt andet ved den sorte hajfinne antenne, sort tagræling, sorte alufælge og sorte sidespejle. Indenfor er der røde syninger på sæderne og kromdetaljer på dørsiderne. Versionen er som standard udstyret med bakkamera, klimaanlæg og nøglefri betjening.

Hybrid lige om hjørnet
Motormæssigt har man i Danmark mulighed for en 110 hestes benzinmotor. Den har en seks trins manuel gearkasse og et moment på 200 Nm. Et års tid efter lanceringen suppleres denne motor med den første hybrid i Dacias historie. Nemlig en 1,6 liters 140 hestes hybrid – som i øvrigt også kendes fra den nye Renault Clio og den spritnye Renault Arkana. Jogger kan i øvrigt trække 1.200 kilo på krogen.

Udsalg i friluftsbutikken – Dacia Duster 4x4

Jogger kan købes hos de danske Dacia forhandlere fra februar. Endnu er der ikke danske priser på Dacia Jogger, men de forventes at være klar i slutningen af november.