Ford S-Max

Ford

Info

Ford S-Max har fuldt fortjent høstet mange roser, og den er en oplagt mulighed, hvis man gerne vil investere i en sjov og velkørende MPV’er med plads til familien. Køreegenskaberne i Ford S-Max er simpelthen i top, og det er sjældent, man får så meget bil for pengene, som det er tilfældet med Ford S-Max, der også helt fortjent løb med titlen som årets bil i Europa i 2007. Det var året efter, at den for første gang blev introduceret, og i 2010 fik den et ordentligt facelift, og hele motorprogrammet blev lavet om. I de gamle versioner af Ford S-Max var det muligt at få udgaver med plads til fem, men i den nyeste version er det standard med plads til syv. Her kan de to bagerste sæderækker sænkes ned i gulvet, så der er masser plads til opbevaring, hvis man skal bruge bilen til det.

Der er temmelig stor forskel på de gamle og de nye versioner af Ford S-Max, da blandt andet gearkassen er skiftet ud, og det kan ses på priserne på brugtbilsmarkedet. Så det er en god ide at være opmærksom på dette, hvis man kigger på en brugt Ford S-Max.

Det er dog ikke kun et stort eventyr at investere i en brugt Ford S-Max. Modellen har haft problemer med vand i bunden ved passagersædet foran. Det kan skyldes et problem med slangen til air-condition, som ikke har passet 100 procent ved monteringen.

Konkurrenter

De tre mest oplagte konkurrenter er Mazda 5, Opel Zafira og Citroën C4 Picasso

Udstyr

Den mest ’skrabede’ version er Ford S-Max Trend. Vil du have en smule mere udstyr, så er det Ford S-Max Collection, du skal kigge efter, mens luksuspakken hedder Titanium, og byder på en lang liste af de små luksus tilvalg, som Ford har at byde på.


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev