Seat Altea

Seat

Info

Seat Altea er den spanske bilproducents bud på en kompakt MPV’er. Den blev introduceret tilbage i 2004, og i Danmark sælges den både som hvidpladebil med plads til fem personer, samt på gule plader med plads til to. Derudover findes der også Seat Altea XL, som er en større version af Seat Altea.

I og med at Seat er en del af Volkswagen familien, så har man også fundet platformen til Seat Altea i ’familien’. Den er således bygget på samme platform som Audi A3, Skoda Octavia og VW Golf.

Seat Altea fik et stort facelift i 2009, hvor der blev ændret på karosseriet, interiøret og udvidet på motorfronten. Det er også det eneste, som er sket med modellen siden introduktionen. Seat Altea er som nævnt en MPV’er med plads til fem personer, og netop pladsforholdene er noget af det, som Altea igennem årene har fået ros for. På motorfronten er der en del forskellige muligheder lige fra en lille 1,2 liters benzinmotor med 105 hestekræfter til en kraftfuld 2,0 liters dieselmotor med 170 hestekræfter. Mest populær på det danske marked har dog været de mindre dieselmotorer, som leverer rigtig fine præstationer i forhold til brændstoføkonomien.

Konkurrenter

Ford C-Max, Opel Zafira, Renault Scenic og Peugeot 3008 er blandt konkurrenterne.

Udstyr

Basic er den laveste udstyrspakke, og inkluderer blandt andet seks aribags, ESP, fjernbetjent centrallås og elruder foran. Næste pakke hedder Reference, og byder blandt andet på dæktrykssensor, kørecomputer og sædevarme, mens man i toppakken Style blandt andet kan nyde godt af tågeforlygter, fuldautomatisk aircondition og højdejusterbart passageresæde


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev