Toyota Corolla

Toyota

Info

Toyota Corolla er legendarisk, og det er til dato den mest solgte bilmodel i verden med over 35.000.000 millioner eksemplar. Den har også haft enorm succes på det danske bilmarked, men i 2007 blev den i Danmark afløst af Toyota Auris, mens Toyota Corolla stadig kører videre i andre dele af verden.

Der er dog stadig et pænt udvalg af Toyota Corolla på det danske brugtbilsmarked, da der igennem historien har været præsenteret ni forskellige generationer af Toyota Corolla i Danmark. Den nyeste blev introduceret tilbage i 2002 og kørte frem til 2007, hvor Toyota Auris altså tog over.

Den nyeste version af Toyota Corolla vil nok også umiddelbart være den version, som er mest interessant på brugtbilsmarkedet. Der var da også tale om en total nyudvikling af den foregående version, og den sidste generation af Toyota Corolla var på mange parametre meget mere europæisk end tidligere. Især på designfronten og i forhold til sikkerhed og komfort var der sket meget, og det var ændringer, som især skulle tilgodese det europæiske marked. Som noget helt nyt kom Toyota Corolla også som en kompakt MPV kaldet Toyota Corolla verso, så udvalget nu både talte en firedørs sedan, en stationcar, samt en hatchback med tre eller fem føre og altså en kompakt MPV’er.

På motorfronten var der dog ikke så mange nyheder, da der stadig lå enten en 1,4 eller 1,6 liters VVT benzinmotor under kølerhjelmen eller en dieselmotor med 90 hestekræfter, præcis som forgængeren. Der var dog blevet plads til en 1,8 liters benzinmotor og en 2,0 liters dieselmotor i toppen af motorprogrammet.

I 2004 fik Corolla desuden et facelift som skruede ekstra op for blandt andet udstyrsniveauet, ligesom der blev foretaget få visuelle ændringer. Så hvis man er på udkig efter en brugt Toyota Corolla, så er det en god ide at have øje for, hvorvidt den er fra før eller efter 2004, ligesom år 2002 også er skelsættende, da bilen her bliver væsentligt forbedret.

Konkurrenter

Toyota Corolla er en lille mellemklassebil, så den konkurrerer umiddelbart med andre biler i denne klasse med nogle år på vejene. Det kan eksempelvis være Peugeot 307, Opel Astra, VW Golf eller Ford Fiesta

Udstyr

Hvis vi holder fast i den nyeste generation af Toyota Corolla så kom den i fire forskellige udstyrsvarianter begyndende med Corolla, Luna, Sol og TS. I versionen efter 2004 kom der udvidet sikkerhedsudstyr, med ESP og otte airbags som standardudstyr.


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev