Citroën C3

Citroën

Info

Citroën C3 har altid været en relativ stor succes i Danmark, siden den tilbage i 2002 tog over for Citroën Saxo, som udgik af programmet. Citroën C3 var Citroëns nyfortolkning af den lille 2Cv’er, altså et moderne bud på en familiebil i miniklassen. Det er dog først for alvor med introduktionen af anden generation af Citroën C3 tilbage i 2009, at populariteten for alvor tog til. Den nyeste generation er både bredere, højere og længere end forgængeren, og i og med at denne udgave af Citroën C3 blev så populær, så er den også overrepræsenteret på brugtbilsmarkedet. Det er også denne version af Citroën C3, som danner udgangspunktet for den senere Citroën DS3.

Citroën C3 modellerne fås med tre forskellige benzinmotorer, med henholdsvis 68, 82 og 95 hestekræfter. Alle tre kører efter forskrifterne på den rigtige side af 20 km/l. Er du mere til diesel, så fås Citroën C3 i to forskellige versioner med henholdsvis 70 og 92 hestekræfter, som begge kører i nærheden af 30 km/l.

Det er muligt at gøre et rigtig godt køb på brugtbilsmarkedet, hvis man er på udkig efter en Citroën C3. Især den første generation er meget langt nede i pris, da introduktionen af anden generation pressede prisen gevaldigt. Generelt holder de små biler dog priserne fornuftigt på brugtbilsmarkedet i forhold til de større biler, og det er også tilfældet med Citroën C3, i hvert fald den anden generation.

Konkurrenter

De primære konkurrenter er Ford Fiesta, Fiat Punto,Opel Corsa og VW Polo

Udstyr

Udstyrsniveauet i Citroën C3 er ganske fornuftigt, uden dog at være prangende. I forhold til mange af konkurrenterne er Citroën C3 dog med helt fremme, når det kommer til udstyr i standardversionen. Her får du blandt andet kørecomputer og varme i forsæderne


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev