Citroën C1 med ESP Nyhed | 30-01-2008
Citroën C1 1,0i 24.999 kr.

Citroën C1

Citroën

Info

Citroën C1 er den mindste bil fra Citroën, og den blev introduceret i Danmark tilbage i 2005. Siden har den haft stor succes, da vi har med en bil i segmentet for mikrobiler at gøre. Et segment, hvor der er solgt rigtig mange biler de seneste år. Det betyder også, at der er mange brugt Citroën C1 på brugtbilsmarkedet. Her er de i hård konkurrence med alle konkurrenternes modeller, og det er med til at gøre, at der er en forholdsvis stor afskrivning på bilen. Især søsterbilerne Toyota Aygo og Peugeot 107, der begge er udviklet i samarbejde med Citroën og Citroën C1, er hårde konkurrenter. Det betyder dog på ingen måde, at du skal holde dig fra en Citroën C1 på brugtbilsmarkedet, du skal blot være opmærksom på, hvorvidt den har fået en omgang ekstra rustbeskyttelse, da den som alle andre biler i segmentet er udsat for rust, hvis ikke det er tilfældet. Har den fået det, så kan du finde Citroën C1 til endda meget fordelagtige priser på brugtbilsmarkedet.

Du får en bil, som kører over 20 km/l, et friskt design og fornuftige køreegenskaber. Det gælder ligegyldigt, hvilken af de to motorer du vælger. Den findes med en 1,0 liters benzinmotor og en 1,4 liters dieselmotor, og begge løser opgaven ganske fornuftigt.

Konkurrenter

De oplagte konkurrenter er selvfølge Peugeot og Toyota Aygo, men også trekløveret VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo er med i feltet

Udstyr

Der er ret stor forskel på, om man køber en Citroën C1 i den skrabede udstyrsversion, Attraction, eller toppakken ’Clim-Seduction’. Med toppakken får du blandt andet aircondition, fjernbetjent centrallås og elruder.


Fakta

Køb brugt Citroen C1

Er du på udkig efter en populær og smart mikrobil? Hos Biltorvet er vi i hvert fald ikke i tvivl om, at en Citroën C1 er det oplagte valg. Det kommer selvfølgelig også an på prislejet og de øvrige behov for bilens egenskaber, men en brugt Citroen C1 er et fornuftigt valg for alle, der vil have en lille bil, der kører langt på literen. En Citroën C1 er også den oplagte bybil, da den er nem at parkere og manøvrere i tæt trafik. Yderligere har den nyeste model start-stop-system, så motoren slukker, når man holder for rødt lys. Mange nyere Citroën C1 biler er derfor også forsynet med ekstraudstyr som bakkamera, hvilket kan være meget behjælpeligt, når man skal parkere.

Citroën C1 har været en kæmpe succes siden lanceringen i 2005, og du kan nemt finde en Citroën C1, der er til at betale samtidig med, at den imødekommer dine behov. Prisen for en brugt Citroen C1 varierer fra mellem 13.000 kr. og op til ca. 50.000 kr. Ydermere er det en god idé at tjekke, hvor mange kilometer bilen har kørt, inden du køber en brugt Citroën C1. På den måde ved du også, om det snart er ved at være på tide, at sende bilen til service.

Fordele ved en mikrobil som Citroën C1

Der er mange fordele ved en mikrobil som Citroën C1. Som allerede nævnt så kører de langt på literen, hvorfor de er meget brændstoføkonomiske. Derudover er sikkerheden også i top, selvom der er tale om en mikrobil - den nyeste model scorer bl.a. 4 ud af 5 stjerner i Euro NCAP's sikkerhedstest. Derfor er en Citroën C1 et meget fornuftigt valg med gode køreegenskaber; herunder især som bybil. Som den oplagte bybil for dig, der bor og færdes i byen, er det heller ikke så mærkeligt, at en Citroën C1 er så populær. Derfor bliver der også solgt rigtig mange Citroën C1 i de større danske byer. Køregenskaberne er fantastiske, og så er den skræddersyet til de små mindre veje, hvor der er meget trafik. Prisniveauet for en ny brugt Citroën C1 er også på et niveau, hvor de fleste kan være med. Selv i den fuldt udstyrede luksusversion, er prisen for en brugt Citroën C1 også relativt billig.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev