Skoda Fabia

Skoda

Info

Fabelagtigt, imponerende og i en liga for sig. Det er blot nogle af de superlativer den nye Skoda Fabia har fået med sig af et begejstret dansk korps af motorjournalister. Den nuværende Skoda Fabia er tredje generation og kom på markedet i slutningen af 2014, hvor den afløste anden genration, som var produceret fra 2007 og frem, mens første generation kørte ud på vejene tilbage i 1999. Her skulle den overtage for Skoda Felicia, og det har egentlig været en lang succeshistorie, for Skoda Fabia har altid imponeret, og det skinner også igennem på brugtbilsmarkedet.

Den lille minibil fra Skoda hører nemlig til i den dyre ende i forhold til mange af de andre biler i klassen, men det er der en grund til. Kvaliteten af Skoda Fabia er høj, ligegyldigt hvilken generation, der er tale om, og første generation blev da også kåret til årets brugtbil i Danmark tilbage i 2006. En præstation efterfølgeren endnu ikke har opnået, men det er nu ikke fordi, det er en dårligere bil. For anden generation tog over, hvor første generation slap. Motorerne var både på diesel og benzinfronten pålidelige og økonomiske, interiøret og udstyrsniveauet var i top for klassen, og så var de løbende omkostninger ikke mindst i bund. Anden generation af Skoda Fabia fik da også hurtigt prædikatet et rigtigt godt køb. Et prædikat første generation også havde, og har på brugtbilsmarkedet, og et prædikat den nuværende tredje generation også har gjort sig fortjent til.

De lave driftsomkostninger skyldes blandt andet, at priserne på reservedele er i bund, men Skoda Fabia kan også køre langt mellem servicetjek. De mange kvaliteter gør også Skoda Fabia til en eftertragtet vare på brugtbilsmarkedet, hvor den nærmest har kultstatus. En status, som også er med til at holde priserne oppe, og derfor kan man også forvente et begrænset pristab på sin brugte Skoda Fabia.

Konkurrenter

VW Polo, Citroen C3, Toyota Yaris og Fiat Punto er de mest oplagte konkurrenter

Udstyr

Den nyeste version af Skoda Fabia sætter nye standarder for graden af udstyr i klassen, da der både er frontassistent, samt mulighed for at bestille den med træthedsovervågning og fartbegrænser. Det finder man selvfølgelig ikke i de ældre udgaver, men udstyrsniveauet er generelt i den høje ende for klassen.


Fakta

Køb brugt Skoda Fabia


Skoda Fabia har været at finde på vejene siden 2014, og nyere versioner med opdateret æstetik kom på markedet i 2018. Den ”nye” Skoda Fabia giver forskellige valgmuligheder i forhold til motor, kan være udrustet med LED-lys og flere sikkerhedsteknologier end sin forgænger. Skoda Fabia priser både for ny og gammel version er ofte lave sammenlignet med deres samtidige konkurrenter på markedet. Dette er især tilfældet for 2018 Skoda Fabia, da det grundlæggende er den samme nu 5 år gamle bil bare med lidt ekstra udstyr samt en pænere for- og bagside.

Det er ikke sin hastighed eller acceleration, Skoda Fabia er kendt for, men sin lave prisklasse, kompakte design, og at den er billig i brug. Samt at der er gode pladsforhold i den 5-sædede bil, og at bilen har 5-stjernet sikkerhed efter Euro NCAP-testen.


Hvad får du i en Skoda Fabia?

Køb brugt Skoda Fabia, hvis dit primære formål med at eje en bil er rolig bykørsel, for eksempel for at komme til eller fra arbejde eller sætte børnene af ved skolen. Da bilen netop er relativt billig at købe ny og endnu billigere, når du køber den brugt, er den derfor en optimal løsning for dig, der ikke har behov for mange hestekræfter til at fræse ned langs motorvejen.

Skoda Fabia har trods sit kompakte design god plads især på forsæderne. Kabinen har god bredde, og for chauffør og passager i højre side er der god plads til fødderne. Følgende specifikationer findes i øvrigt ved en lang række ældre diesel Skoda Fabia biler (2015-version):

• 3-cylindret motor

• 45 liters tankkapacitet

• 315 liters plads til bagage

• 17,43 kilometer pr. liter i indre by

De 3 cylindere vil du erfare i langt de fleste Skoda Fabia biler. Det er altså ikke en bil, der eksisterer for hurtigt at komme op i gear og køre afsted. Men opgaven at give dig sikker og pålidelig passage gennem byen får du opfyldt upåklageligt.


Hvad kan en ny Skoda Fabia?


De nyeste versioner har tænkt miljøvenlighed ind i deres benzintanke, hvor et bredt udvalg af assistentsystemer kan tilkøbes. Vi taler her blandt andet fjernlysassistent, der som navnet antyder hjælper dig med at tænde og slukke fjernlys på de rigtige tider, og sikkerhedsassistenter der registrerer biler i blinde vinkler. Disse nye egenskaber, der dog endnu er sjældne, når du køber Skoda Fabia brugt, giver i forlængelse af det nydesignede instrumentpanel følelsen af, at moderne teknologi har gjort indtog i den gamle Skoda Fabia.


Hvor finder du Skoda Fabia til salg?


Ønsker du at finde en Skoda Fabia til salg, kan du tjekke Biltorvet.dk, hvor du ikke blot kan have held med at finde en Skoda Fabia, men også se gennem et katalog der spænder over flere andre Skoda biler. Hvis Skodas princip om kompakte biler med god plads til billige priser tiltaler dig, giver det netop mening at finde en af deres biler. Især da priserne som oftest også er overkommelige for dig, der bare gerne vil have en bil til den daglige, rolige kørsel omkring.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev