Suzuki SX4

Suzuki

Info

Suzuki SX4 skulle udfylde nogle store sko, da den blev præsenteret tilbage i 2006. Her skulle den nemlig tage over for hele to modeller, den lille mellemklasse bil Suzuki Liana og den kompakte SUV Suzuki Ignis. Det ses også tydeligt i Suzuki SX4, som netop bedst kan beskrives som en blanding af en personbil og en SUV.

Suzuki SX4 kan fås i to forskellige udgaver, henholdsvis en Combiback og en sedan. Det var førstnævnte udgave, som kom på markedet i 2007, mens sedanen kom året efter. På det danske marked er det dog kun muligt at købe combiback udgaven, ligesom der også kun findes én enkelt motor i motorprogrammet, nemlig en 1,6 liters benzinmotor med 120 hestekræfter, der også gør et ganske fornuftigt stykke arbejde. Topfarten hedder 185 km/t, mens du ved at sætte farten ned og køre økonomisk kan presse cirka 16 kilometer ud af en liter benzin. Det er ganske vist ikke voldsomt i forhold til nyere konkurrenter. Suzuki SX4 har senest fået et facelift i 2010, og det er med til at presse priserne yderligere ned på brugte Suzuki SX4, som kan købes til fordelagtige priser på brugtbilsmarkedet.

Konkurrenter

De mest oplagte konkurrenter er Opel Mokka, Peugeot 3008

Udstyr

Som det er kutyme i de nyere Suzuki modeller, så er udstyrsniveauet faktisk ganske pænt. Suzuki SX4 kan købes med fire forskellige grader af udstyr begyndende med pakken, der hedder GL Aircon, som blandt andet indeholder aircondition, sædevarme og informationsdisplay. Næste pakke er Shine, der blandt andet har fuldautomatisk klimaanlæg, læderrat og 16 tommer alufælge. S-plus versionen er den næste i række, og den byder blandt andet på nøglefri betjening og ekstra centerhøjtaler i instrumentbordet. Topversionen er GLX Plus, som blandt andet har el ruder for og bag, samt sølvfarvet tagrægling.


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev