Audi A8

Audi

Info

Audi A8 er flagskibet blandt alle Audis modeller. Det er simpelthen toppen af poppen, og det bliver ikke mere luksuøst, hvis det skal være en bil med de fire klassiske cirkler på fronten.

Audi A8 blev introduceret tilbage i 1994, hvor den tog over for Audi V8, men Audi A8 var den første selvstændige modelserie fra Audi i luksusklassen. Derfor var Audi A8 også nødt til at skille sig ud fra konkurrenterne, og derfor var det allerede fra starten muligt at få Audi A8 med firehjulstrækket Quattro.

Siden har Audi A8 altid været med helt fremme i forhold til tekniske løsninger og udstyr, hvilket selvfølgelig også er nødvendigt, hvis bilen skal have succes i luksusklassen, hvilket Audi A8 altid har haft. Dog ikke blandt almindelige danske bilkøbere, som på ingen måde har råd til en ny Audi A8, men den har længe været blandt de foretrukne modeller hos ministrer og topfolk i erhvervslivet.

I øjeblikket er det tredje generation af Audi A8, som sælges hos forhandlerne, og hvis man er på udkig efter en brugt Audi A8, så kan det faktisk godt lade sig gøre at finde en, som er til at betale, hvis ellers man kan leve med, at den har en del år bag sig. Der findes nemlig stadig biler fra første generation, som er til salg, men hvis man vil have en nyere model, så skal man grave lidt dybere i pengepungen. Så får man da også en stor, flot og velkørende bil, hvor kvaliteten er i top.

Konkurrenter

BMW 7-serie og Mercedes-Benz S-klasse er de mest oplagte konkurrenter.

Udstyr

Når det drejer sig om nyere modeller af Audi A8, så er der som udgangspunkt næsten alt, hvad man kan drømme om af udstyr. Der er desuden rig mulighed for selv at sammensætte pakken af udstyr, når man køber en ny Audi A8, og det betyder også, at der er stor variation i forhold til udstyret. Det kan man godt udnytte på brugtbilsmarkedet, hvor man kan få ekstra udstyr med for næsten ingen penge.


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev