BMW Z3

BMW

Info

BMW Z3 hører historien til, forstået således, at bilen ikke længere produceres. Det er den ikke blevet siden 2002, hvor den blev afløst af BMW Z4. Dermed fik BMW Z3 en levetid på syv år, da den blev introduceret i 1995.

Det var den første masseproduceret og masse markedsførte roadster fra BMW. Den fik desuden er kort optræden i James Bond filmen Goldeneye, som ligeledes havde premiere i 1995, og det var muligvis også en af forklaringerne på, at BMW Z3 faktisk solgte ganske fornuftigt på verdensplan. På det danske marked var salget dog begrænset, og det skyldes en kombination af prisen og så det faktum, at BMW Z3 er en cabriolet. En karosseriform der traditionelt ikke sælges så mange af i det våde og kolde danske klima.

BMW Z3 fik et facfelift i år 2000, og året før blev der introduceret en coupe version, der dog aldrig blev den store succes. På motorfronten var der flere valgmuligheder, men helt overordnet så var faceliftet ensbetydende med, at motorerne blev opgraderet, så fra 2000 og frem er der flere kræfter under kølerhjelmen.

Konkurrenter

Mazda MX-5 og Porsche Boxster fra samme tid er de oplagte konkurrenter.

Udstyr

Man skal huske, at BMW Z3 har nogle år bag sig, så sammenlignet med nutidens veludstyrede luksusbiler, så mangler der selvfølgelig udstyr, men tilbage i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne, der var udstyrsniveauet højt.


icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev